Den sidste af badebroerne på stranden

Et godt stykke tid har bromaterialerne ligget klar på stranden til opsætning af den sidste af vore badebroer.
Det har desværre været svært at finde de “fæster” der sidder i sandbunden, derfor vil et firma snarest muligt gå igang med at spule aggregaterne fri. Så meget snart skulle den sidste bro også være på plads.

Sommertegn

Selvom sol og varme har ladet meget tilbage i dette forår, så er et af de første tegn på at vi går imod sommer, at vore badebroer opstilles. De første broer er nu opstillet og den sidste bro midt på stranden kommer op en af de nærmeste dage. Her ligger broen klar til at blive sat op. Lidt køligt ser det ud her primo maj.

Affaldsindsamlingen 2. April 2017

Der var stor opbakning til Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling, som grundejerforeningen stod som ansvarlig for i vort område.
Det var meget positivt at 40 personer havde meldt sig til dette.
Der blev samlet 1.150 kg i området fra rundkørslen ved Ajstrup Gl. Skole til Norsmindevej mod Rude samt stranden og fjorden. Rigtig mange flasker og øldåser mv. havner desværre stadig i naturen.
2016 – 735 kg indsamlet / 470 dåser / 30 samlere
2017 – 1.150 kg indsamlet/ 785 dåser / 40 samlere
En stor tak til alle som mødte op, hvilket gør at vi igen kan glæde os over en renere natur i og omkring vort sommerhusområde. Tak til Norsminde Kro som sponserede varm suppe og brød bagefter.

Vore miljøressourcer

Vidste du at Aarhus og vort sommerhusområde har noget af det bedste drikkevand i verden og at det koster omkring 3 øre at fylde din egen flaske med vand fra hanen.

  • Vandhanevand er mindst lige så rent og sundt som flaskevand
  • Vand fra vandhanen skal overholde strengere kvalitets krav end flaskevand
  • Vand fra hanen er mere end 100 gange billigere end flaskevand
  • Du kan købe din egen flaske fri for phthalater og bisfenol A og den kan bruges igen og igen.
  • Du sparer miljøet for transport af flaskevand og påvirkningerne fra produktion af flaskerne
  • Onsdag den 22. marts er det FN’s verdensdag for vand
  • Glæd dig til at nyde et glas frisk og koldt vand fra hanen

Skadedyrs advarsel

Der opleves stigende problemer og anmeldelser af rotter i vort sommerhusområde.
Opmærksomheden skal rettes mod synlige huller i jorden ved udhuse,
garager, skure mv, som ikke bør være der.
Ved enhver mistanke om rotter, skal der foretages anmeldelse til kommunen.
Vær særlig opmærksom på ikke at placere foder eller andet spiseligt på jorden.