Blå Flag til Ajstrup Strand

Ajstrup Strand er netop af Friluftsrådet blevet godkendt til at kunne hejse det eftertragtede Blå Flag. Det Blå Flag er et symbol på rent badevand, tryghed og høj service. Det Blå Flag er kendt og anvendt verden over som kvalitetsmærke for strande. Strandens gæster kan regne med at der er styr på badevandskvaliteten som løbende bliver målt. Blå Flag badesæsonen løber fra 1. juni til 15. september. I den periode er det bl.a. forbudt at hunde bader ved en Blå Flag strand.
I Aarhus Kommune har kun 4 strande fået tildelt det Blå Flag, dette er udover Ajstrup Strand, – Bellevue, Den Permanente og Moesgård Strand.

Forfatter: Leif-Henning Jensen

Leif-Henning Jensen