Sankt Hans tilløbsstykke

Sankt Hans aften blev i den grad et tilløbsstykke, hvor mere end 500 personer mødte op. Med aftensol og en svag østenvind var vejret også noget nær perfekt. Der blev indledt med sangen “Danmark, nu blunder den lyse nat”. Herefter holdt Sognepræst Christine Bugge en meget fin båltale, og inden det flotte bål blev tændt, sang alle med på midsommervisen. Tak for den fine opbakning til dette arrangement.  
 

Forfatter: Leif-Henning Jensen

Leif-Henning Jensen